Trafikuheld spærrer Hirtshalsmotorvejen i nordgående retning

Et trafikuheld ved Vrå betyder, at Hirtshalsmotorvejen i nordgående retning lige nu er spærret.

E39 Hirtshalsmotorvejen fra Aalborg mod Hirtshals er lige nu spærret mellem frakørsel 5 Vrå og frakørsel 4 Hjørring S. Det skriver Vejdirektoratet i meddelese. 

Det er endnu uvist, hvad der helt præcist er sket i forbindelse med trafikuheldet, og om nogen er kommet alvorligt til skade. 

- Vi afventer en bilinspektør, og indtil videre har vi ikke yderligere oplysninger, siger Nordjyllands Politi til TV2 Nord. 

Både politi og redningsmandskab er i skrivende stund på stedet. Trafikken ledes af ved frakørsel 5 Vrå.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland