Trafikuheld ved Hobro spærrer motorvej

Motorvejen ved Hobro V og Onsild er helt spærret i sydgående retning.

En lastbil og en personbil er kørt sammen ved E45 sydgående retning mellem Hobro V og Onsild.

Der ligger fortsat vragrester i begge spor, hvilket skaber trafikprop i begge retninger.

De mange vragrester har resulteret i, at motorvejen lige nu er spærret helt i sydgående retning. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Politiet opfordrer derfor kørende i sydlig retning til at benytte afkørsel 35, mens trafikanter kørende i nordlig retning med fordel kan benytte afkørsel 36.

Politi og redning er til stede, og der er ikke nogen, der er kommet til skade ved uheldet.

Oprydningsarbejdet er fortsat i gang. Det er uvist, hvornår trafikken kan genåbnes i sydgående retning. 


Seneste nyt

fra Nordjylland