TV: Eventyrlige sandskulpturer i Blokhus

En flok kunstnere fra det meste er verden befinder sig lige nu til Blokhus Sandskulptur Festival. Her har de i fem dage arbejdet på deres værker.

Ligesom de foregående år, er der også den her sommer hentet en snes kunstnere fra det meste af verden ind til Blokhus Sandskulptur Festival. De har nu hver især arbejdet fem dage på deres skulpturer.

Der er blandt andet Hyrdinden og Skorstensfejeren fra H. C. Andersens eventyr at finde på festivalen. Og det er der én særlig grund til. Det var i år - modsat nogle af de tidligere år - ikke helt op til kunstnerne selv, hvad de skulle frembringe af værker.

Der er nemlig kommet tema på Blokhus Sandskulptur Festival, og derfor skal alle værker have noget med H.C. Andersen at gøre.

- Det duer ikke, at det bliver for abstrakt. Det skal være noget, folk kan nikke genkendende til. For eksempel et eventyr eller en ting, siger Karsten Nielsen, der er Event manager ved Blokhus Internationale Sandskulptur Festival.

Dette års sandskulpturfestival i Hune ved Blokhus åbner pinselørdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland