To tv-røvere anholdt

To mænd blev anholdt i Brønderslev med tyvekosterne under armen.

En lejlighed på Dannebrogsgade i Brønderslev blev natten til mandag berøvet. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Kristensen.

Flere ting, især elektroniske, var stjålet fra lejligheden, men gerningsmændene var væk, da Nordjyllands Politi kom frem.

Senere blev to unge mænd set på Skjoldborgsgade bærende på et tv under armen. De blev stoppet og politiet fandt hurtigt tyvekosterne fra røveriet tidligere på natten. De to mænd på henholdsvis 20 og 26 år blev derfor anholdt.


Seneste nyt

fra Nordjylland