TV2 Nord søger deltagere: Er du den nye nordjyske mester i pælesidning?

Fra den 22. til den 24. august afholder TV2 Nord pælesidningskonkurrence, og du har chancen for at blive en af de fem deltagere og være med i kampen om førstepræmien på 20.000 kroner.

Er du mega god til at sidde stille? Så kan du blive den næste nordjyske mester i PÆLESIDNING!

Fra den 22. til den 24. august afholder TV2 Nord pælesidningskonkurrence, og du har chancen for at blive en af de fem deltagere og være med i kampen om førstepræmien på 20.000 kroner.

Konkurrencen foregår i Aabybro, og den skydes i gang kl. 15 torsdag den 22. august og afsluttes 48 timer senere lørdag den 24. august kl. 15. 

Har du det, der skal til?

Lidt sværere - meget sjovere

Til De Nordjyske Mesterskaber i Pælesidning gør vi det hele lidt sværere og meget sjovere. Det gælder for de fem deltagere og ikke mindst for publikum - både dem der står ved TV2 Nord, og dem der følger med på skærmen, hvor hele konkurrencen kan følges på livestream.

For ikke at kede sig ihjel på pælen vil man som deltager undervejs blive stillet 8 opgaver, der skal løses på bedst mulig vis. Nogle af opgaverne kræver lidt teknik, andre lidt hjerne og andre kan løses sammen med publikum og vennerne via mobilen. 

Som publikum på pladsen vil man også selv kunne prøve pælesidningens kunst - i en light version - og er du en af dem, der følger med via en skærm, så kan du vinde præmier, og hjælpe konkurrencens deltagere med at løse deres opgaver.

Fra 2018.
Fra 2018.

Sådan kommer du med

Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, så er det lige til. Du sender en mail og en video på max et minut til tv2nord@tv2nord.dk Her fortæller du lidt om dig selv, og om hvorfor du skal være den næste nordjyske mester i pælesidning.

Om ansøgningen:

Husk at skrive:

  • Hvem du er som person, og hvorfor du gerne vil deltage i konkurrencen.
  • Dit fulde navn
  • Din adresse
  • Din fødselsdato
  • E-mail
  • Mobilnummer
  • Beskæftigelse

Send din ansøgning inden den 1. august. De fem heldige deltagere udvælges i uge 32.

Pælene venter på deltagerne.
Pælene venter på deltagerne.

Regler

 

  • På toppen af pælene er der monteret en solid plade på 25 x 25 cm, og et stykke nede på pælen er der en vandret fodstøtte. Det er ikke tilladt at spænde sig fast til pælen.
  • Deltagerne må bevæge sig, som de nu kan, så længe de ikke forlader pælen. Støtte må kun ske på pladen og fodstøtten.
  • Toiletbesøg foregår 4 gange i døgnet i en 10 minutters pause. Pausen må alene bruges til toiletbesøg og skal godkendes af opsynet.
  • Alt tøj, læsestof, cigaretter, lighter, solbriller, hynder og andet udstyr skal medbringes fra starten. Hvis du taber noget, er det ikke tilladt at få nyt bragt ud. Undtaget er medicin, plaster og lignende.
  • Cirka hver femte time får du bragt mad og drikke ud til pælen.
  • Hvis en deltager forlader/falder af/blæser af pælen er vedkommende ude af konkurrencen.
  • Du skal være 18 år gammel for at deltage.
  • Den deltager, der har flest point, når de 48 timer er gået, har vundet.

Seneste nyt

fra Nordjylland