Tysk hæder til campingplads
Campingpladsen Jambo Feriepark i Saltum er blevet kåret til en af europas fem bedste campingpladser af de tyske campister - og den nye pris kan allerede mærkes på kontoret.
Jambo Feriepark i Saltum er kåret til en af europas bedste campingpladser.
Hvert år kårer det tyske campistforbund DCC - Deutsche Camping-Club - fem campingpladser til europas bedste.
I år er hæderen nået til Nordjylland, hvor Jambo Feriepark i Saltum er blandt europas bedste pladser.
- Det er kæmpe stort. Man kan kun få titlen én gang, så vi er rigtig stolte, siger direktør Karsten Egelund.
Det er campingpladser i 27 lande, der kæmper om titlen, og kun én plads i hvert land kan få titlen hvert år.
I bedømmelsen bliver der blandt andet lagt vægt på pladsens sanitetsforhold, køkkener, legepladser og generelle design.