Johan Sjöstrand blev præsenteret i november, men forlader Aalborg igen til sommer. Foto: Lisbet Christensen

Tyskere henter Aalborg-stjerne

Den svenske målvogter Johan Sjöstrand forlader Aalborg Håndbold til fordel for den tyske topklub THW Kiel.

Målmand Johan Sjöstrand nåede kun at være i Aalborg i få måneder, før hans talent blev opdaget af en større klub. Selvom han var en klar forstærkning for det nordjyske håndboldhold, mister de ham nu. Han skifter nemlig til de tyske giganter THW Kiel til sommer. Det skriver Nordjyske.dk.

- Vi har hele tiden vidst at det muligvis kun blev denne ene sæson vi fik glæde af Johan Sjöstrand i denne omgang. Vi er stolte over at kunne tiltrække en spiller af Johans kaliber og vi får brug for hans evner i de kommende kampe i Final4, grundspillet og slutspillet, siger direktør Jan Larsen til nordjyske.dk.

Næste gang Aalborg Håndbold og den svenske landsholdsmålmand kommer i aktion er i februar, når der er final 4 i pokalturneringen.