Nordjyllands Politi efterlyser en hvid Audi A3 Cabriolet efter et indbrud i Aalborg natten til torsdag.
Klokken 02:54 natten til i dag overraskede en beboer på Svend Engelunds Vej 11 i Hasseris en indbrudstyv. Men desværre stak tyven ikke væk uden tyvekoster.
Efter beboeren i huset overraskede tyven, blev familiens hvide Audi A3 Cabriolet stjålet.
- Tyven brugte bilen til at stikke af, og den er ikke set siden. Så derfor efterlyser vi nu bilen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.
Registreringsnummeret på Audien er AM 60 852. Du kan kontakte Nordjyllands Politi på 114, hvis du har oplysninger i sagen.
/