LIGE NU:

Ubehagelig overraskelse: Varmeprisen eksploderer for nordjyske kunder

1. januar må de små fjernvarmeværker undvære et tilskud fra staten. Det går allerede nu ud over forbrugerne, der må skrue ned for varmen eller gribe dybt i lommerne.

Salgsassistent Kim Møller Mortensen har sammen med sin kæreste for kort tid siden købt hus i Tårs. Nu er det kommet som en ubehagelig overraskelse, at fjernvarmen pludselig er blevet meget dyrere.

- For vores vedkommende er det mellem 5000 og 7000 kroner om året, vi kommer til at stige i varme. Det er ikke tilfredsstillende, siger Kim Møller Mortensen.

Det er det såkaldte grundbeløb, et tilskud på 4,5 million kroner fra Staten til elproduktion, der nu forsvinder. Kraftvarmeværket i Tårs har derfor været nødt til at skrue voldsomt op for varmeprisen. Selv om man på værket i årevis har vidst, at tilskuddet ville falde bort, har man først nu kunnet sætte priserne op, da værket er et såkaldt non-profit-foretagende, der ikke må lave overskud. 

quote Det er så galt som det kan være. Folk skal jo tjene 2000 kroner mere om måneden for bare at betale for varmen. Det er urimeligt.

Ole Thomsen, Købmand, Taars

- Det skal være et 0-regnskab hver evig eneste år. Så vi har ikke kunnet polstre os eller sætte penge til side for at få en mere glidende overgang på det her problem, siger Søren Kallehauge, der er formand for Taars Varmeværk.

Prisstigning på 63 procent

Fjernelsen af tilskuddet får nu meget konkrete konsekvenser for forbrugerne.

Tager man et parcelhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på lige godt 18 megawatt, har det i følge Taars Varmeværk indtil 1. oktober kostet 12.640 kroner årligt at varme op. Nu er udgiften steget til 20.640 kroner. En stigning på 63 procent.

Hos supermarkedet HT Superland i Tårs, hvor Kim Møller Mortensen arbejder, har de voldsomme prisstigninger på varme gennem lang tid været det helt store samtaleemne mellem kunderne. En sag som også købmanden er stærkt optaget af. 

FAKTA:

- Det er så galt, som det kan være. Folk skal jo tjene 2000 kroner mere om måneden for bare at betale for varmen. Det er urimeligt, siger købmand Ole Thomsen.

Varmeværket købte en elmotor tilbage i 2006 i forventning om, at de kunne producere og sælge strøm, så man for de penge kunne give forbrugerne billigere fjernvarme. Staten lovede at give slags underskudsgaranti. Til gengæld fik staten en højere forsyningssikkerhed på strøm. Dengang troede folketingspolitikerne, at stigende elpriser ville gøre ordningen overflødig i 2019, men sådan er det ikke gået, så nu er det, at varmeværket i Tårs står og mangler 4,5 millioner kroner næste år.  

- Det er jo ikke kun os, det rammer. Vi snakker jo om, at der er knap 200 værker, der bliver ramt på samme måde, hvor de har et tilskud, der bliver væk, siger Søren Kallehauge fra Taars Varmeværk.

Kim Møller Mortensen vil nu have huset isoleret endnu bedre, for at bringe de uventede høje varmeudgifter ned.

- Hvis jeg havde vidst det, er jeg ikke sikker på, at jeg havde købt huset. Det skal jeg ærligt sige, siger han.

Se kortet: Disse varmeværker mister tilskuddet

Flere mindre nordjyske kraftvarmeværker står med et stort økonomisk underskud, når de fra den 1. januar skal undvære et tilskud fra Staten til el-produktion
def_thumb,50_percent

play Travlt som aldrig før: Rikkes butik blomstrer efter genåbning

Pooldækning: X Factor finale - vinderen findes, Martin Jensen

Gratis onlinekoncert fra toppen af AKKC’s scenetårn: Martin Jensen giver koncert i 35 meters højde

PH MA E-koncert fra Musikkenhus  Katinka Band S1E3 Still

play Få en på opleveren: E-koncert med Katinka på TV2 Nord

090421 Den med motorvejen.00_01_09_02.Still002

play Venstre vil kæmpe for den nordjyske del af Hærvejsmotorvejen

def_thumb,50_percent

play Travlt som aldrig før: Rikkes butik blomstrer efter genåbning

Pooldækning: X Factor finale - vinderen findes, Martin Jensen

Gratis onlinekoncert fra toppen af AKKC’s scenetårn: Martin Jensen giver koncert i 35 meters højde

PH MA E-koncert fra Musikkenhus  Katinka Band S1E3 Still

play Få en på opleveren: E-koncert med Katinka på TV2 Nord

Til forsiden

Til forsiden