Udbrændt lastbil skaber kø

Brandvæsenet er i fuld gang med at slukke brand og rydde op, efter en lastbil fyldt med dagligvarer pludselig brød i brand på motorvejen mellem Tylstrup og Brønderslev. Motorvejen åbnes formentlig først helt ved middagstid.

I følge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen er det formentlig en teknisk fejl, der er årsag til branden.

- Chaufføren opdager at det brænder og får heldigvis lastbilen ind i nødsporet, siger Karsten Højrup Kristensen.

Politiet meddeler på Twitter, at der formentlig først er helt ryddet op ved middagstid og at der derfor kun vil være et spor farbart i nordgående retning indtil da.


Seneste nyt

fra Nordjylland