Udbygning af motorvej sender trafikanter på omvej
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Trafikanter, der skal syd på gennem Limfjordstunnelen, kan opleve at skulle ud på en lille omvej.
Vejdirektoratet påbegynder 5. august arbejdet med at udbygge E45 sydgående, syd for Limfjordstunnelen med et ekstra spor.
Det betyder at motorvejen i perioden 5. til 7. august fra klokken 19.00 til 05.00 spærres mellem afkørsel 23 Kridtsvinget og 24 Øster Uttrup Vej.
Derfor skal trafikanter, der skal syd på gennem Limfjordstunnelen være opmærksomme på, at de bliver sendt ud på en mindre omkørsel. De skal køre af motorvejen ved afkørsel 23 lige efter tunnelen hvorefter de dirigeres videre til afkørsel 24 og tilbage på motorvejen.
Det er det planen at den tredje motorvejsspor, der kommer til at strække sig over cirka en kilometer skal være klar til brud sidst på året. Det skal sikre en bedre trafikafvikling syd for tunnelen. Et område, der ofte er præget af tæt trafik.
Arbejdet kan give trafikale gener, fordi hastigheden begrænses. Samtidig vil der være smallere kørespor.