Udleveret og sigtet for pizzaskyderi

Lørdag formiddag blev en 31-årig dansk-syrisk mand fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for forsøg på manddrab.

Den sigtede er mistænkt for at stå bag et skyderi mod et pizzeria i Sjællandsgade i Aalborg den 22. maj.

Manden blev anholdt for tre uger siden i Frankrig, og udleveret til Danmark fredag. Lørdag blev han så varetægtsfængslet i fire uger ved et lukket grundlovsforhør. Det skriver nordjyske.dk.

Ud over sigtelsen for forsøg på manddrab, så er den 31-årige også sigtet for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.


Seneste nyt

fra Nordjylland