Uidentificeret lig fundet i Skagen

En lokal mand fra Skagen var ude at gå tur ved stranden omkring klokken 16, da han så en mand ligge i vandet. Det har vist sig, at manden er død. 

Liget lå cirka ti meter ude i vandet, og skagboen tilkaldte hjælp for at få manden ind til land.

Skagens redningsstation fik efter kort tid bjærget personen, og politiet er nu i gang med efterforskningen.

Det er endnu uvist, hvem manden er og politiet er meget sparsomme med oplysninger på nuværende tidspunkt.

-Vi kan ikke oplyse hverken alder eller identitet i øjeblikket, men er ved at gennemgå listen over savnede personer, oplyser Vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland