Ulla Astman: Jeg håber på, at vi ikke skal ud i fyringer

Regionernes økonomiaftale med staten er stram. Regionrådsformanden i Nordjylland håber, at der kan findes penge ved effektiviseringer.

Den nye aftale mellem regionerne og regeringen giver en meget stram økonomi i Region Nordjylland. Regionrådsformand Ulla Astman (S) håber, at der kan hentes penge på effektiviseringer, så regionen ikke igen skal ud i afskedigelser.

 jeg håber på, at vi ikke skal ud i fyringer. Det kommer til at kræve, at vi er opfindsomme

- Jeg håber ikke, vi er ude i fyringer. Vi skal have til at hænge sammen, og jeg håber vi finder en løsning, der gør knap så ondt som sidste år. Men det vil gøre ondt. Det bliver ikke nemmere år for år at skulle igennem den samme rumle. Men jeg håber på, at vi ikke skal ud i fyringer. Det kommer til at kræve, at vi er opfindsomme, siger Ulla Astman til TV2 Nord.

Hun fortæller, at der er en stor opdrift i udgifterne til eksempelvis tandlæger, generelt flere patienter, tjenestemandspensioner, respiratorpatienter, ambulancedrift osv. Beløb, der samlet løber op på den anden side af 100 millioner i behov om året.

Vi forsøger at finde nogle løsninger, der hverken gør ondt på patienter eller personale

Den samlede økonomiske effekt af aftalen for Region Nordjylland er, at regionen tilføres 20 millioner kroner ud over de midler, som allerede er aftalt via Finansloven til blandt andet udbygning af kræftområdet. Region Nordjyllands andel af disse midler fra Finansloven er cirka 32 millioner kroner.

- Jeg håber, at det kan gøres så borgerne kommer til at kunne mærke det så lidt som muligt. Men det er klart, at det er vanskeligt. Vi forsøger at finde nogle løsninger, der hverken gør ondt på patienter eller personale, siger Ulla Astman.


Seneste nyt

fra Nordjylland