Foto: Per Frank Paulsen

Ulovligt fyrværkeri fundet i Tylstrup

En 43-årig mand er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

Tirsdag aften tog Nordjyllands Politi ud til en adresse i Tylstrup, efter at have fået et tip om, at der var ulovligt fyrværkeri på adressen.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen oplyser, at der på adressen blev fundet flere chrysanthemum bomber og andet ulovligt sprængstof, som de formoder skulle bruges til videresalg.

En 43-årig mand er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, og Ammunitionsryderne er tilkaldt til adressen.