Ulykkelige familier bliver sat på gaden

Det sker med politi, flyttebil, foged og en låsesmed. Hvert år havner 200 nordjyske familier i den ulykkelige situation, at de bliver sat på gaden, fordi de ikke længere kan betale deres husleje.

Men der er succeshistorier i Nordjylland, og dem kan resten af landets kommuner lære af mener socialforskningsinstituttet.

For to år siden så Frederikshavn Boligforening en stigning i det her. Lejere der blev sat på gaden fordi de ikke kunne betale lejen. Så gjorde boligforeningen noget.

-  Vi har reddet nogen, men vi har ikke reddet alle, siger formanden for boligforeningen, Bjarne Walentin.

 

En beboervejleder blev ansat. Udover at mægle i nabostridigheder, så hjælper han også udsatte beboere med at få overblik over deres økonomi. Han tager med dem i banken og ned på kommunen. Og det har reddet flere fra at ryge på gaden.

- Vi får tilfredse lejre, der bliver reddet på målstregen, og de får et bedre liv end de eller ville have fået, mener Bjarne Walentin.

 

I Aalborg har de taget skridtet videre. Her oplevede man at en ofte at grønlændere røg på gaden. Men nu har Grønlænderenheden under Aalborg Kommune lavet en frivillig aftale med 100 grønlændere om at de trækker pengene til husleje før grønlænderne får kontanthjælp udbetalt.

- Jeg er overbevist om, at det har reddet familier med børn fra en situation hvor fogeden banken på døren, og de må forlade deres hjem.

 

Og selvom det er formynderisk, så mener Socialforskningsinstituttet at der er vejen frem. På landsplan er antallet af familier, der bliver sat på gaden, nemlig stærkt stigende. I første halvår af 2010 blev 2338 familier sat ud af deres bolig og det er en stigning på 12,4 procent i forhold til året før.

- Det er en rigtig god ide  at gå ind og hjælpe folk med at få deres husleje betalt til tiden, så de ikke havner i en situation, hvor de skal til at prioritere de sparsomme midler de har i forhold til om det er husleje eller andre regninger der skal betales i denne måned, siger Gunvor Christensen, der er boligforsker ved Socialforskningsinstituttet

 

Kampen er langt fra forbi. Ikke mindre end fire socialministre har forsøgt at knække kurven. Men hvert ryger flere og flere på gaden.

- Det er et overordentligt stor problem vi står overfor, når så mange mennesker mister deres boliger, siger Gunvor Christensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland