Om en uge begynder den nye såkaldte granskningskommission sin afhøring af 61 ministre og embedsmænd for at undersøge, hvad der er op og ned i beordringen om at aflive alle danske mink.
I godt 11 måneder har Erik Westergaards minkfarm ligget øde hen på Gjøl. De 29 stalde står klar til at blive fyldt op med mink igen, men det kommer ikke til at ske foreløbigt, hvis det overhovedet kommer til at ske.
- Det er fandme et trist syn. Der skulle jo gerne være liv, og lige nu skulle vi være i gang med at gøre klar til at starte pelsningssæson op, siger Erik Westergaard.
Jeg vil gerne tage imod en kæmpe undskyldning fra regeringen, men om den kommer nogensinde, det er jeg i tvivl om.
7. oktober begynder den nye granskningskommission sine afhøringer i minksagen. Erik Westergaard ser frem til, at forløbet bliver undersøgt til bunds. Og når sagen er overstået, håber han på en undskyldning fra statsministeren.
- Jeg vil gerne tage imod en kæmpe undskyldning fra regeringen, men om den kommer nogensinde, det er jeg i tvivl om, siger minkavleren.
Ordre var ulovlig
På et digitalt pressemøde 4. november 2020 beordrede statsminister Mette Frederiksen, at alle mink i Danmark skulle slås ned inklusiv avlsdyrene. Vurderingen var, at minkavl var for stor en smitterisiko under coronaepidemien.
Men lovgrundlaget for at kræve alle mink aflivet var ikke i orden. Det erkendte den nu tidligere Landbrugs- og Fødevareminister, Mogens Jensen (S), efterfølgende.
- Der er begået en fejl. Der er ikke lovhjemmel til at bede minkavlere om at slå deres mink ned udenfor 7,8-kilometers zonerne, lød det fra ministeren 11. november 2020.
Granskningskommissionen, der består af tre jurister, skal fokusere på, hvad der skete i de 14 dage op til, at ordren om minkaflivningen blev givet.
I juristernes kommissorium kan man læse, at de skal vurdere, om statsministeren eller andre ministre vidste, at der ikke var lovhjemmel til alle mink slået ihjel, da beslutningen blev taget.
TV2 Nords politiske analytiker Søren Wormslev vil følge sagen tæt. Han mener, at minksagen er meget spektakulær og speciel.
- Der er ingen tvivl om, at den dag Mette Frederiksen skal afhøres, da vil der være rigtig manges øjne og øre, der er rettet mod det, siger han og uddyber:
- Det er jo usædvanligt, at statsministeren på den måde skal stå til ansvar for, hvad hun har gjort.
Det sidste vidne
Statsminister Mette Frederiksen er den sidste i rækken af vidner, der skal afgive forklaring. Det kommer til at foregå 9. december. Her vil Søren Wormslev især hæfte sig ved, hvornår statsministeren blev vidende om, at ordren om at aflive mink ikke var lovlig. Og hvad hun gjorde, da hun blev bekendt med det, samt hvor hurtigt hun gjorde noget, da hun havde den viden.
- Det er ikke til at sige, om der kommer større ting frem, som vi ikke kender til i forvejen, siger Søren Wormslev.
- Men under alle omstændigheder, så er der ingen tvivl om, at kommissionen får adgang til at tale med nogle nøglepersoner, som ikke har ytret sig offentligt før.
Granskningskommission
- En granskningskommission er en ny type hurtigtarbejdende undersøgelse, som Folketinget har vedtaget kan tages i brug både nu og fremover. Minksagen er den nye kommissions første sag, og de tre jurister må maksimalt bruge et år på deres undersøgelser.
- Modsat tidligere undersøgelseskommissioner, som har været nedsat af regeringen, kan granskningskommissionen nedsættes af et flertal i Folketinget udenom regeringen.
- Desuden har tidligere traditionelle kommissioner har ofte været så brede, at det har taget årevis at gennemføre dem. Det vil Folketinget gerne undgå denne gang.
Målet med den nye kommission er, at processen gerne skal gå lidt mere tjept, end den har i tidligere kommissioner:
- Man har et ønske om hurtigt at få afdækket, hvad der er sket i nogle bestemte sager. Både så man kan lære af eventuelle fejl, men selvfølgelig også så man kan stille dem til ansvar, der eventuelt skal stilles til ansvar, mens sagen endnu er i frisk erindring, siger Søren Wormslev.
Afgørelse til april
Granskningskommissionen skal senest komme med sin konklusion til april næste år. Minkavler Erik Westergaard vil følge med i kommissionens arbejde, men hans fokus ligger på at få lov til at genoptage minkerhvervet og fylde sin bure op med mink igen.
Et flertal i Folketinget har netop besluttet, at det tidligst bliver 1. januar 2023. Samtidig mener Enhedslisten at minkavl helt skal forbydes i Danmark, ligesom det er i flere andre europæiske lande. Erik Westergaard vil bare gerne have en afklaring.
- Alt hvad der er sket i fortiden, det står ikke til at ændre. Men vi kan styre fremtiden. Vi skal videre, siger han.
Kommissionen kan ikke straffe ministre og embedsmænd. Hvis det skal ske, så er det en proces, som Folketinget bagefter skal sætte i gang. Det kan blive alt fra den såkaldte næse til en rigsretssag.
Se hele vores indslag om sagen her: