Ung tenor får Aalborg Operapris

Tenoren Adam Frandsen har fået Aalborg Operapris 2015. Han slog igennem sidste år med rollen som Cavaradossi i Aalborg Operafestivals "Tosca".

Aalborg Operapris 2015 går til den unge tenor Adam Frandsen. Sidste år slog han igennem med rollen Cavaradossi i "Tosca", som blev spillet til Aalborg Operafestival. Han har senere været med i "Romeo og Julie" i Copenhagen Operafestival, og derudover har han sunget Tamino i "Tryllefløjten" og Farinelli i "Farinelli" med Tivolis Symfoniorkester.

- Adam Frandsen har en usædvanlig smuk tenorklang. Hans stemme er i en kategori, hvor jeg føler mig meget sikker i min spådom, at Adam har en meget stor karriere foran sig, siger Jan Kvistborg, musikchef og formand for juryen.

Adam Frandsen er uddannet fra Curtis Institute of Music i Philadelphia. I denne sæson synger den unge tenor blandt andet Tutte på Opera Hedeland og Narraboth i Salome på Det Kgl. Teater.


Seneste nyt

fra Nordjylland