Unge kvinder forsvinder fra Nordjylland
Der er et stort overtal af 20-29 årige mænd i de nordjyske kommuner.
Nye tal fra Kommunernes Landsforening viser, at unge mænd er i overtal i alle de nordjyske kommuner.
De nordjyske kommuner har et stort overtal af unge mænd i aldersgruppen 20-29 år, det viser nye tal fra Kommunernes Landsforening.
Alle kommuner i Region Nordjylland må se til, mens de unge kvinder forsvinder til de større byer. De unge kvinder flytter i stor stil til hovedstadsområdet og Århus, som er de eneste byer, hvor der er flere unge kvinder end mænd.
Kvinderne flytter til Århus og hovedstadsområdet for at uddanne sig, og de unge mænd følger ikke i lige så stor grad med. Det kan give problemer i forhold til kønssammensætningen, advarer lektor på institut for kultur og globale studier på Aalborg Universitet.
- Mange kvinder flytter mod byerne for at studere, men efterfølgende er det svært for dem at vende tilbage til lokalområderne, fordi jobmulighederne ikke matcher deres kvalifikationer, siger Stine Thidemann Faber til KL's nyhedsbrev Momentum.
Samtlige af de nordjyske kommuner har et flertal af unge kvinder. I Aalborg Kommune er antallet af unge mænd steget fra 9% i 2008 til 12% i 2016. Ifølge borgmester Thomas Kastrup-Larsen er der dog en naturlig forklaring på, hvorfor Aalborg, i modsætning til andre universitetsbyer, har et overtal af de 20-29 årige mænd.
- Vores allerstørste gren på Aalborg Universitet er ingeniørstudierne, hvor vi optager mere end 1.000 nye studerende om året. Det er primært mænd, der kommer ind på de her uddannelser, og hvor det i andre kommuner vil handle om, at kvinderne er flyttet, er virkeligheden i Aalborg, at vi har en meget stor tilflytning af unge mænd, fordi vi er så stærke på de her tekniske ingeniøruddannelser, siger Thomas Kastrup-Larsen.
I tabellen herunder kan man aflæse i procent, hvor mange flere unge mænd end kvinder, der er i hver kommune.
Fordeling af unge mænd i 2016
- Morsø 29%
- Vesthimmerlands 26%
- Thisted 24%
- Frederikshavn 22%
- Jammerbug t 22%
- Rebild 21%
- Brønderslev 21%
- Mariagerfjord 20%
- Læsø 18%
- Aalborg 12%
- Hjørring 11%