Unge med køller og knive stødte sammen i Sæby

Nøgenbilleder var årsagen, da en gruppe unge fredag stødte sammen på rutebilstation.

Bevæbnet med knive og køller stødte en gruppe unge fra henholdsvis Sæby og Frederikshavn fredag sammen på rutebilstationen i Sæby. Det skriver Saebyavis.dk.

Årsagen til sammenstødet var i følge avisen nogle nøgenbilleder af en pige, som var blevet rundsendt på Sæbtgaard Skolen af hendes exkæreste.

Steen Hørlyck oplyser til Saebyavis.dk at en patrulje og en hundepatrulje kom til stedet, og en time efter sammenstødet havde roen igen indfundet sig.

En enkelt af de implicerede blev taget med på stationen fordi han ikke ville oplyse sit navn og sin adresse til betjentene. Oplysninger han dog igen kunne huske, da han kom ind på stationen.


Seneste nyt

fra Nordjylland