Foto: Ivan Hansen (arkiv)

Unge nordjyder sidder fast i ledighed

Især Morsø og Brønderslev har svært ved at få de unge ud af ledigheden og ind i arbejde eller uddannelse. Hele seks nordjyske kommuner har "røde" tal.

I seks ud af ti målte nordjyske kommuner er der lang vej fra kontanthjælp til selvforsøgelse for de unge. Det viser en undersøgelse fra ugebrevet A4.

Ifølge analysen står det i Nordjylland værst til på Morsø og i Brønderslev. Her har henholdsvis kun 38,5 og 39,6 procent unge under 30 år fundet ud af ledigheden i perioden 2008-2011. Dermed ligger begge kommuner blandt de ti kommuner med dårligst statistik.

Også Jammerbugt (40,8 procent), Vesthimmerland (41,1) og Mariagerfjord (41,1) ligger i den dårligere ende af tabellen over hvor få ledige, der starter i uddannelse eller job inden for et halvt år.

I Nordjylland har Hjørring Kommune taget teten. Her har de i perioden 2008-2011 fået 48,5 procent af de unge under 30 ud af ledighed inden for et halvt år. Det gør dem til den 14. bedste kommune i landet og den bedste vest for Storebælt.

- Nordjylland ligner det generelle billed vest for Storebælt. Men der er brug for at forske videre, så vi kan se, hvor meget af forskellen, der skyldes kommunens indsats, og hvor meget der skyldes hvor gode de unge er, siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Torben Pilegaard Jensen til TV2/Nord.

Læsø Kommune er ikke vurderet i analysen, da antallet af unge i ledighed er for lavt til at analysere.

Din kommune:

Du kan se, hvor slemt det står til i din kommune, på Ugebrevet A4's hjemmeside.

Link til grafik.