Unge ryger ud på grund af narko

Hvert år må nordjyske unge droppe deres uddannelse på grund af et narkomisbrug.

Hos EUC Nord har man en klar politik i forhold til påvirkede elever.

- Hvis man er påvirket, så er det bortvisning fra stedet, fortæller udviklingschef hos EUC Nord i Frederikshavn, Søren V. Nielsen.

Og reglen bliver taget i brug. Hvert år er der et par elever, som ryger ud fra EUC Nord på grund af narko. Skolen har derfor taget kontakt til politiet for at uddanne deres faglærer i at spotte mulige misbrugere.

- Det er jo katastrofalt, hvis der er nogen, som kommer til skade. De står jo ved nogle meget farlige maskiner, og andre der står lige ved siden af, kan også komme til skade, hvis maskinerne ikke bliver behandlet korrekt, så er det er jo meget alvorligt, siger Søren V. Nielsen.

Søndag satte TV2/Nord fokus på den stigende mængde narko, som i øjeblikket bliver beslaglagt i Vendsyssel. Og meldingen fra Ungdoms Uddannelsesvejledningen i landsdelen er, at det ikke kun er hos EUC Nord, at der ryger elever på grund af narko.  


Seneste nyt

fra Nordjylland