Antallet af frivillige vågekoner har været stødt stigende de seneste år, men især hos de unge er det blevet populært at sidde ved sengekanten hos nogle af dem, der skal fra verden.

Én af dem er Mathilde Albrechtsen. Hun er blot 21 år gammel og er psykologstuderende på Aalborg Universitet.

Mathilde Albrechtsen blev inspireret til at blive vågekone igennem sin mor, som arbejder med ældre mennesker.

- Min mor kom ofte hjem og fortalte, at når de har travlt, har de ikke rigtig tid til at være ved de døende, siger Mathilde Albrechtsen.

Derfor meldte hun sig som frivillig ved Vågetjenesten i Aalborg, og det har været en lidt ambivalent følelse for hende.

- Det er lidt ambivalent, for jeg er jo ung, så det her med døden ligger lidt langt fra mig, men jeg har nogle personer i mit liv, som jeg skal undvære på et tidspunkt, så på den måde har jeg noget personligt ved det, siger Mathilde Albrechtsen.

Som vågekone er det Mathilde Albrechtsens job at være næverende for de døende, tale med dem og holde deres hånd, hvis de har brug for det. Netop det at være der for personer, der ellers er alene, tror hun tiltrækker de unge.

- Døden er et lidt tungt emne, og jeg tror, der er mange unge, der har en personlig mission med det, siger hun.

Lisette Dyhberg, der er aktivitetsleder i Vågetjenesten for Røde Kors i Aalborg, ser også en stigende interesse fra de unge.

Da hun startede som aktivitetsleder tilbage i 2013 var der kun 18 frivillige. I dag er der 35, og i blandt er der mange unge, fortæller hun.

- Vi ser dog også, at der er en stigning i vågeopgaver. De er firedoblet på tre år. Og det skal følges ad, for hvis ikke vi har vågeopgaver, så har vi heller ikke frivillige, siger Lisette Dyhberg.

Hun mener, at den stigende interesse fra de unge både skyldes, at de sætter en ære i at hjælpe andre og være frivillig, men at det også samtidig er godt for deres studie.

- Jeg tror, at der generelt er en interesse for at være frivillige hos de unge – en interesse for at gå ind og gøre en indsats og hjælpe de døende. Men ved de unge er der ofte også interesse, hvis det er relevant for deres studie.

Den unge vågekone, Mathilde Albrechtsen, har haft omkring 30 opgaver, hvor hun har siddet ved sengekanten og vågede over døende.

- Der er selvfølgelig nogle situationer, der er mere ubehagelige end andre, men jeg har ikke oplevet noget, der har været for voldsomt endnu. Hvis personen er urolig kan man altid kontakte plejepersonalet, siger Mathilde Albrechtsen.

Tidligere var det tabubelagt at have en vågekone, fordi det blev anset for kun at være for de mennesker, som ikke havde andre. I dag er det mere almindeligt, da vågekonerne både aflaster plejepersonalet og pårørende. 

Aktivitetslederen Lisette Dyhberg håber på endnu flere vågeopgaver og endnu flere frivillige i fremtiden. 

TV2 Nord har talt med en række nordjyder om, hvordan de vil have det med at være vågekone. Se deres svar herunder: