Universitet må sænke niveauet for at få kvalitetsstempel

Flere uddannelser på Aalborg Universitet er i fare efter stempel fra Akkrediteringsrådet.

Det er hverken mangel på penge eller studerende, der gør, at Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet skal skære ned på pensum og udbuddet af
kurser næste år. Det er derimod et krav fra Videnskabsministeriets nye kvalitetssikringsorgan -
Akkrediteringsrådet. Jakob Lemming fra Studentersamfundet på AAU er godt frustreret over Akkrediteringsrådets afgørelse.

- Vi skal lave vores kurser om, så vi reelt får færre kurser pr. semester og et mindre pensum. Det kan ikke være meningen. Det er jo det fuldstændig modsatte af at sikre kvalitet, siger han til Information.

<b> For mange ECTS-point </b>
Det er AAU&#39;s fysikstudie, der netop er blevet målt - og fundet for tungt. På tilsvarende kurser på andre universiteter får de studerende flere ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) pr. kursus. De studerende må ifølge lovgivningen kun tage kurser og lave projektarbejde til en værdi af 60 ECTS årligt. Kritikken af AAU&#39;s uddannelse betyder i
realiteten, at en lang række af de ingeniør- og naturvidenskabelige studier i Aalborg må skære et par kurser væk pr. semester, fordi de er opbygget på samme måde, forklarer dekan Frede Blaabjerg.

<b> Det er de andre... </b>
Problemet for de nordjyske studier er, at de udover de traditionelle fag også inkluderer projektarbejde. Både erhvervsliv, studerende og politikere er ellers begejstrede for netop de projekt-orienterede studier på AAU, fordi der kommer rigtig gode kandidater ud af dem - som endda bliver hurtigt færdige. Kritikken fra Akkrediteringsrådet risikerer at reducere projektarbejdet væsentligt, mener Frede Blaabjerg.

- Vi mener sådan set ikke der er noget galt med vores studier. I stedet var det måske de andre universiteter, der kunne lære noget af os, men hvis vi ikke makker ret og retter ind, så kan vi risikere at skulle lukke vores uddannelser.

<b> Lad eleverne selv bestemme </b>
Projektarbejdet og de mange kurser er ifølge Jakob Lemming netop en af grundene til, at mange unge vælger AAU&#39;s studier. Han mener, det burde være op til de studerende og underviserne i studienævnene at vurdere om, der er overflødige kurser eller for stort pensum.

- Det kan godt være, at vi ikke får den samme
uddannelse som i København, men vores uddannelser skal ikke devalueres, fordi ministeriet vil ensrette uddannelser. Vi har ikke lav gennemførselsprocent eller lange studietider, så jeg kan simpelthen ikke se, hvad argumentet er.

<B> Råd: De lærer ikke for meget </b>
Formand for Akkrediteringsrådet Søren Barlebo Rasmussen, forstår omvendt ikke AAU-folkenes reaktion.

- Vi har aldrig sagt, at de studerende lærer for meget. Det, vi har gjort opmærksom på, er, at der er rigtig mange små fag på studiet, og det kan gøre det svært for de studerende at sætte det sammen til en helhed.

I den skriftlige afgørelse til fysikstudiet på AAU står der dog, at "målbeskrivelserne i flere af de studieenhedskurser, som giver mellem to og fire ECTS-point, pointsættes for lavt i forhold til den påkrævede arbejdsindsats i de enkelte fags målbeskrivelser."

Men det er ifølge Søren Barlebo Rasmussen ikke det samme som, at der skal skæres ned på undervisningen på en lang række andre fag

- Hvad Aalborg Universitet vælger at gøre, vil jeg ikke
blande mig i.

Formanden for Akkrediteringsrådet påpeger også, at
en anden af AAU&#39;s ingeniøruddannelser er blevet godkendt uden problemer.

<b> Uddannelser i fare - politisk hjælp på vej </b>
Dekan Frede Blaabjerg forklarer, at den godkendte
uddannelse er helt anderledes opbygget. Han tør dog ikke risikere, at en stor del af fakultetets uddannelser ikke bliver godkendt.

- Det ærgrer mig, at vi skal puttes i bås på den her
måde og få stemplet &#39;dårligt studie&#39;, fordi vi skal ligne de andre universiteter. Medlem af Videnskabsudvalget for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn (Soc. Dem.), har inddraget videnskabsministeren i sagen.

- Jeg er stærkt fortørnet over, at Akkrediteringsrådets afgørelser kan betyde, at nogle uddannelser må sænke niveauet. Det er ikke acceptabelt, når det oven i købet
drejer sig om uddannelser, hvis kandidater erhvervslivet er meget glade for. Vi går ind for international benchmarking, men der må være logik i det, så vi ikke udhuler niveauet i vores uddannelser, siger Rasmus Prehn til Information.

/ritzau/