Ustadigt vejr på vej

Dagen i morgen bliver primært grå og tør. De kommende dage og i weekenden er der udsigt til noget vådere vejr.

Det grå vejr fortsætter et par dage endnu. I morgen er der nemlig ikke udsigt til særlig meget sol. Til gengæld får vi masser af grå skyer.

Temperaturerne i morgen kan nogen steder snige sig op på 10 grader. For de meget heldige kan et enkelt solstrejf vise sig.

Resten af ugen byder på lidt anderledes vejr. Fra torsdag og frem til weekenden kan man forvente masser af regn. Det kan dog blive brudt op af perioder med solskin.

Primært er det dog med at finde gummistøvlerne frem til weekenden.


Seneste nyt

fra Nordjylland