De første stålelementer til den nye broklap til jernbanebroen i Aalborg ankom til Aalborg den 11. oktober 2012. Men det er fortsat uvist, hvornår broen er færdig. Foto: Lars Horn, Baghuset

Utilfredshed med svar i bro-sag

Det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (Venstre) er ikke tilfreds med de svar, han har fået fra transportministeren. For der er stadig ikke klarhed over, hvornår den ødelagte jernbanebro står færdig.

- Det er desværre en parodi af et projekt, hvor man nu slet ikke kan få en dato for en forsinket færdiggørelse, skriver Preben Bang Henriksen i en mail til TV2/Nord. Han er ikke tilfreds med de svar han har fået fra ministeren.

- Det er særdeles nødvendigt at holde ministeren og embedsmændene til ilden - ellers slasker det bare derudaf, fortsætter Preben Bang Henriksen.

Derfor har han nu igen sendt en række nye spørgsmål afsted til transportministeren.