Uvist hvorfor 16-årig befandt sig under togperron

Den 16-årige dreng, der søndag morgen mistede begge underben, da han blev påkørt af et tog i Frederikshavn, kan stadig ikke afhøres.

Den 16-årige dreng befandt sig under perronen og havde begge sine ben placeret på skinnerne. Ulykken fandt sted søndag morgen klokken 5.30.

Drengen var på vej hjem fra en fest, da han blev påkørt.

- Det tyder ikke på, at der ligger noget kriminelt bag, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen ved Nordjyllands Politi.

Frederikshavns Politi oplyser, at de regner med at tale med den 16-åriges forældre i morgen. Hvornår drengen skal afhøres er endnu uvist.


Seneste nyt

fra Nordjylland