Våd dag i vente: Regn og rusk hærger Nordjylland

Nordjylland kan forvente op mod 10-20 millimeter regn.

Det bliver endnu en våd og grå dag i det nordjyske. 

Tunge skyer er på vej. Og de har noget med sig. 

Et bånd af byger nordenfjords har sat kurs mod syd. Det betyder, at regnvejret i løbet af morgentimerne vil dække det meste af Nordjylland. 

Det er forskelligt, hvor meget nedbør der vil komme. Nogle steder vil der lande mellem 10-20 millimeter regn, mens der andre steder vil falde noget mindre.

Vinden tager til

Selvom Aalborg er stået op til en vind på 0 meter i sekundet, så vil aalborgenserne hurtigt mærke det anderledes. Senere vil vinden være tiltagende med periodevise vindstød.

Omkring Skagerrak er vinden allerede taget til. Her vil det føles som blæsende til formiddag, og der vil i løbet af dagen opleves vindstød af kulingstyrke.

Temperaturen vil ligge på 7-8 grader, mens den lokalt kan komme op på 9 grader. 



Seneste nyt

fra Nordjylland