Våde kældre efter tøbrud

Den heftige regn og deraf følgende tøbrud skabte i aftes små floder på flere veje i Himmerland. Kloakkerne måtte give fortabt og så endte vandet i kældrene.

I Terndrup stod det slemt til på bogfinkevej og på Tjelevej i Sønderholm havde de en mindre flod.

- Jeg fandt ud af det ved at strømmen gik. Da jeg kom ned i kælderen stod vandet op over mine ankler, siger Jørgen Svenstrup, Sønderholm.

Selvom der er nyt to-strenget kloaksystem på vejen, så kunne systemet ikke klare presset.

- Vandet kom op i min kælder fra kloakken. Jeg har en spærring på der skulle forhindre det, men det var ikke nok. Naturen var stærkere, siger Jørgen Svenstrup.


Seneste nyt

fra Nordjylland