Værested for udsatte grønlændere i Aalborg får støtte

Socialt udstødte eller truede grønlændere i Aalborg og omegn skal have et alkohol- og stoffrit værested, hvor de trygt kan komme og mødes og snakke med andre grønlændere. Værestedet får nu støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet.

Ministeriet har sammen med satspuljepartierne bevilget 665.000 kroner i 2010 til Det Grønlandske Hus i Aalborg. Huset står for projektet "Perput", som er navnet på værestedet.

- Det Grønlandske Hus sætter et vigtigt fokus på de mest udsatte grønlændere i Danmark. Jeg glæder mig meget over, at de med dette værested får mulighed for en kontakt til andre i samme situation og et trygt sted at søge hen, siger Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).

Pengene skal blandt andet gå til at kunne tilbyde rådgivning og vejledning til de udsatte grønlændere på værestedet.


Seneste nyt

fra Nordjylland