Valgforsker: Ny Alliance er færdig

- Uanset hvad de gør, så har de ikke en chance, siger valgforsker Johannes Andersen til TV2/NORD.

Så kort er dommen fra valgforsker Johannes Andersen på baggrund af den seneste polemik i partiet. Selv partiets nordjyske folketingskandidat Inge Lene Ebdrup kronik i dagens avis, hvor hun bakker op om partiets linje, ser Johannes Andersen, som hendes første spæde skridt på vej ud af partiet.

Hun syntes at Ny Alliance skal støtte den borgerlige regering uanset hvad. Og det partiet har meldt ud er, at de nu vil have en ordentlig indrømmelse af regeringen ellers er de parat til at tage et valg, og dermed til at vælte en borgerlig regering. Og der står Inge Lene Ebdrup og siger - Nej uanset hvad, så skal vi støtte en borgerlig regering. Så derfor er det nok mere en udmelding hun er ved at skrive, siger valgforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet til TV2/NORD.

I følge Johannes Andersen er Ny Alliances skæbne, ikke et udtryk for at det ikke er plads til partiet i dansk politik. Store dele af Venstres og konservatives vælgere er trætte af Dansk folkeparti og derfor ser de gerne et andet flertal i folketinget.

Der er en reel bastion som ny alliance kan udnytte. Men det der er sket er, at på grund af dårlig lederskab, uheldige kandidater og en lang række andre ting som ikke har fungeret, så er det kørt af sporet og derfor kan de ikke løfte den mulighed der er, siger valgforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland