Vanrøgtede og døde dyr over det hele

Muligt, ulovligt hjemmeslagteri med både døde og udmagrede dyr fundet på ejendom uden for Døstrup.

Afskårne hestehoveder i en mødding, et udmagret hestelig i en boks, gedekranier og horn efter afbrænding på bålsted. Det var det makabre fund, som dyreværnsforeningen Nordjysk Dyreredning gjorde tirsdag middag på en landejendom uden for Døstrup.

- Det var frygteligt og hjerteskærende. Det var ligesom at komme ind i et lighus, siger Helle Nybo Andersen, der er frivillig i dyreværnsforeningen Nordjysk Dyreredning.

Desuden fandt dyreværnsfolkene levende geder med meget lange klove og valgte at tilkalde politiet.

Politiet er fortsat på ejendommen og har nu tilkaldt dyrelæge. Ejeren er ikke truffet hjemme i dag.

Hos Nordjysk Dyreredning formoder man, at der er tale om et ulovligt hjemmeslagteri.


Seneste nyt

fra Nordjylland