Varmeværk hårdt medtaget

 Varmeværk hårdt medtaget

Skaderne efter den voldsomme brand på Aalestrup Varmeværk er værre end først antaget.

- Mange af styrekablerne mellem de forskellige kedler og komponenter er brændt væk. Vi har slet ikke overblik over, hvornår vores hovedkedel kommer i gang igen, siger driftsleder Erland Pedersen her dagen efter branden.
Han vurderer, at der vil gå mindst 14 dage, før der kommer gang i den nye kedlen, der kører på biomasse, dvs. bark.
Værket har flere kedler at trække på, og lige nu er det en oliekedel, der leverer varmen til borgerne i Aalestrup.
- Men den er dyr at køre med, så vi forsøger lige nu at få gang i vores sommerkedel, der kører på flis, siger Erland Pedersen.
Formentlig vil politiets teknikere i morgen begynde arbejdet med at finde årsagen til branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland