VEB bliver væk fra omkamp
Konflikten mellem Vendsyssel Elite Badminton og badmintonforbundet bliver nu skærpet: klubben har besluttet ikke, at stille op til omkamp tirsdag aften mod Højbjerg.
Konflikten mellem Vendsyssel Elite Badminton og badmintonforbundet bliver nu skærpet i sagen om Eric Pangs status som dansker. Badminton Danmark oplyser, at VEB bliver taberdømt, hvis de ikke spiller kampen.
Vendsyssel har besluttet ikke, at stille op til omkampen tirsdag aften mod Højbjerg i protest mod at forbundet ikke har truffet afgørelse i den verserende klagesag.
Det betyder, at de bliver taberdømt. Det oplyser Badminton Danmarks direktør.
Vendsyssel Elite Badminton har ventet i 19 dage på, at Badminton Danmarks appeludvalg skal træffe afgørelse i den verserende klagesag.
Sagen begyndt da Vendsyssel i november stillede med fire udlændige i holdkampen mod Højbjerg. Tilbage i maj måned havde Badminton Danmark givet Vendsyssel grønt lys til at betragte hollænderen Eric Pang som dansker. Efter kampen i Aarhus nedlagde Højbjerg protest over Vendsyssels brug af Eric Pang i kampen.
Det fik forbundet til at ændre holdning og dikterer en omkamp. Vendsyssel klagede over den afgørelse, og den klage har nu været under behandling i 19 dage i appeludvalget. Urimelig lang tid mener de i Vendsyssel.
- Vendsyssel Elite Badminton har efter omstændighederne besluttet ikke at stille op, fordi vi ganske enkelt mener, at det er en fuldstændig urimelig situation klubben bliver stillet i, når omkampen skal spilles, før der er truffet en afgørelse i den verserende klagesag. Hertil kommer, at med respekt for den igangværende holdturnering, er det ønskeligt med en hurtig afgørelse, skriver klubben mandag i en pressemeddelelse.
Det er uklart, hvilke konsekvenser det får for Vendsyssel Elite Badminton, at de nægter at spille omkampen i Aarhus tirsdag aften. I yderste konsekvens kan klubben risikere at blive smidt ud af ligaen. En straf som man er klar til at tage, da de føler sig overbevist om, at de vil vinde sagen ved Danmarks Idræts Forbund.