Ved Frederiks barndomsminder forsvinder fiskene: - Man vil gerne vise noget af det frem, som man elsker allermest

- Der vil desværre gå ret mange år. Det er et gæt. Men 10-20 år vil der sikkert gå, før vi er i mål. Så hvis vi stoppede udledningen af næringsstoffer i dag.

Sådan siger Lars Nørgaard Bach, Sekretariatsleder i Limfjordsrådet, om den situation, fjordene står med lige nu.

Vandmiljøet i de nordjyske fjorde har det generelt svært. Omfattende iltsvind betyder blandt andet, at både planter og dyr lider. Årsagen er, at der er for meget næring fra kvælstof i vandet. 

Lars Nørgaard Bach er lige nu i gang med et pilotprojekt, blandt andet i Hjarbæk Fjord, som er et af fire steder i Danmark med projektet.

- Og tanken med det er, at vi prøver at analysere noget mere nede i detaljen. Hvor er det, vi har udledningen af næringsstofferne fra, så man kan komme ned på, måske ikke helt på markblok niveau, men så tæt på, som vi nu kan, siger han og fortsætter:

- Så vi kan lave indsatserne der, hvor det giver allermest mening, når vi skal have reduceret udledningen af næringsstoffer til fjorden.

Ingen fisk tilbage

TV2 Nord sætter i denne uge fokus på det nordjyske vand- og havmiljø, da en stor undersøgelse netop har vist, at tilstanden er ganske dårlig.

Ved Dragstrup Vig har fiskeren Frederik Frederiksen kastet snøren ud i godt 30 år - men nu er der stort set aldrig fisk på krogen længere.

- Nej, det er der sgu godt nok ikke. Det var bund, men det føltes som en fisk, siger han, da han troede, der var en fisk på krogen. 

- Problemet er, at ålegræsset er dækket af sådan et fedtemøg-lag ovenpå. Sådan et brunligt algelag. Og det dræber ålegræsset med tiden. Og så forsvinder ålegræsset her. Så forsvinder byttelivet og alt muligt andet, siger han.

Ifølge den seneste rapport er området her stadig ramt af kraftigt iltsvind, som er defineret som under 2 miligram ilt per liter vand.

Frederik Frederiksen er lystfiskerguide og tager turister med ud til de nord- og vestjyske fiskepladser. Men Dragstrup Vig er ikke et af de steder længere.

- Og det er jo surt, når man gerne vil vise noget af det frem, som man elsker allermest og er allermest glad for, siger Frederik Frederiksen. 

Ikke kun landbruget

Landbruget er den helt store udleder af kvælstoffer, men der er også andre faktorer, der spiller ind på iltsvinden. 

Sådan lyder det fra Flemming Gertz, der er chefkonsulent i vandmiljø hos Seges Innovation, der blandt andet laver forskningsopgaver indenfor landbrugs- og fødevarefaglige områder. 

- Det væsentlige, man kan gøre, det er at skrue på næringsstoftilførslen. Og det gælder selvfølgelig særligt kvælstof, men faktisk også fosfor. Så både kvælstof og fosfor er noget, der bidrager til algevækst, og algerne bidrager til iltsvind, siger han og fortsætter:

- Hvis landbruget ikke var der overhovedet, og det var natur, så ville der blive udledt betydeligt mindre kvælstof, og det ville selvfølgelig forbedre tilstanden.

Men det er som skrevet ikke kun landbruget, der spiller en rolle her.

- Som jeg sagde, så betyder fosfor også en del for miljøtilstanden i Limfjorden. Der er også andre faktorer, som betyder noget, men de er svære at skrue på. Klimaforandringerne i form af, at det bliver varmere, og så endeligt, at Limfjorden er lavdelt med tung vand ved bunden og fersk vand i overfladen, siger Flemming Gertz og fortsætter:

- Det gør altså, at der kommer iltsvind. Så vejret år til år betyder rigtig meget. Så lige så snart det blæser, så forsvinder iltsvind, og lige snart det bliver stille og varmt, så kommer iltsvindet. Men det er faktorer, der er svære at skrue på, undtagen måske lige i nogle ganske få dele af Limfjorden, hvor man har sluser. Det kunne være Hjarbæk Fjord eller Halkær Bredning. 

Landbrug og Fødevarer havde ikke mulighed for at stille op til interview i dag. 

Se hele indslaget om iltsvind og pilotprojektet herunder: