Vejgaard Tårnblæserlaug fylder 10 år

Jubilæet fejres med en gratis koncert den 14. juni i Karolinelund.

Det var vist mest for sjov da ti studerende ved Aalborg Universitet dannede et tyrolerorkester for ti år siden til en temafest på universitetet. Men det gik hen og blev en blivende succes.
Det lidt anderledes orkester, der spiller under mottoet "bier, möse und hornmusik, har opnået kultstatus i Nordjylland med deres tyrolerversioner af kendte pop- og rock ørehængere, hvor alle tekster fremføres på gebrokkent tysk.

10 års jubilæet fejres i Karolinelund lørdag den 14. juni, og udover musik, er der gratis pølser til de første 200 gæster.