Vejret: Mange byger, mange skyer, men stadig solchancer

Vejret i Nordjylland torsdag eftermiddag, bliver en grå omgang.

Danny Høgsholt fra TV 2 Vejret har dårlige nyheder til de nordjyder, der havde håbet på en solrig torsdag eftermiddag.

- Der kommer mange byger, mange skyer og kun en lille smule solskin, lyder det fra vejrværten, der fortæller at temperaturerne torsdag eftermiddag kommer til at ligge mellem seks og ni grader med en frisk vind fra vest som krydderi.

Ud på eftermiddagen hører bygerne efterhånden op og der vil være længere perioder med opholdsvejr og måske lidt solskin.

I løbet af aftenen falder temperaturerne til mellem fire og seks grader og natten til fredag er der mulighed for frost - specielt i de indre dele af Vendsyssel.


Seneste nyt

fra Nordjylland