Vestre Baadelaug afgiver bøfsandwich-tronen

Det seneste år har restauranten, Vestre Baadelaug, i Aalborg kunne prale med, at de laver landets bedste bøfsandwich. Den titel må de nu giver afkald på til en østjysk rival.

Den karismatiske burger med brun sovs, også kaldet bøfsandwich, er en yderst yndet spise blandt den danske befolkning, og endnu en gang er den bedste af slagsen blevet kåret.

Sidste af var det den aalborgensiske restaurant Vestre Baadelaug, der løb med titlen som landets bedste, og igen i år var den med i opløbet om den fornemme titel. Denne gang måtte de dog se sig slået på målstregen, og det til den evige østjyske rival, Havnens Perle, på Aarhus havn, der vandt titlen i 2012

Hos Vestre Baadelaug i Aalborg er bøfsandwichen et kendetegn, og titlen som Danmarks bedste har givet restauranten et ordentlig boost. Siden sidste år har man oplevet en omsætningsfremgang på fyrre procent og solgt ikke mindre end 35.000 eksemplarer.

Vestre Baadelaug må i år tage til takke med andenpladsen i et finalefelt bestående af seks deltagere, hvor det var Havnens Perle, der endte med æren efter en meget tæt afstemning. Havnens Perle vandt også i 2012 titlen som Danmarks bedste.

Over artiklen kan du se en reportage fra Vestre Baadelaug, som vi besøgte efter sidste års succes.


Seneste nyt

fra Nordjylland