Vi bliver fattigere
Foto: TV2/Nord
Danskerne og særligt de offentligt ansatte bliver fattigere dag for dag.
Nye beregninger fra FOA på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndatakontor viser, at en dagplejer med fire fuldtidsbørn har oplevet et fald i reallønnen på 3,1 procent, mens en sosuhjælper har oplevet et fald i reallønnen på 1,9 procent på et år. Det skriver Fagbladet FOA, der udkommer torsdag.
Selv om en gennemsnitlig sosuhjælper årligt kommer til at mangle, hvad der svarer til 6000 kroner, vil det næppe komme til protester, som vi så under konflikten i 2008, vurderer Jørgen Stamhus, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
- Der sker en skjult sænkning af lønnen. Hvis der stod mindre på lønsedlen, kunne folk blive sure og strejke. Men det er de færreste, der på samme måde opdager, at lønnen bliver udhulet af inflationen, siger han.