VIDEO: Nordjyske svømmere tilfredse med VM

De nordjyske medaljevindere ved VM i svømning landede mandag i Aalborg Lufthavn, og det var to tilfredse piger, som satte fødderne på dansk jord.

VM i kortbanesvømning i Qatar udløste fire nordjyske medaljer. Mie Ø. Nielsen vandt to guldmedaljer og en bronzemedalje, og hendes holdkammerat i Aalborg Svømmeklub, Julie Levisen, kunne også vende hjem med en bronzemedalje.

- Selvfølgelig vil man gerne opnå mere, men der har været rigtig hård konkurrence i år, så det jeg har præsteret, er jeg glad for, siger Mie Ø. Nielsen til TV2/Nord.

Den nordjyske svømmer Viktor B. Bromer deltog også i VM, men han måtte rejse hjem uden medaljer.


Seneste nyt

fra Nordjylland