Serritslev-sagen fortsatte onsdag i retten i Hjørring. Dagens første vidne, er den mand, der hjalp den 21-årige pige under hendes flugt en kold, kold vinterdag i 2010.
 
Den 21-årige pige havde ikke fået mad i en uge, da hun totalt forkommen flygtede i laset tøj i 10 graders frost fra hjemmet i Serritslev ved Brønderslev.
 
- Hendes fødder var helt sorte af frost, forklarede manden i retten.
Det viste sig, at pigen, der var flygtet i bare tæer i plastic træsko, havde truende koldbrand i fødderne, hvilket var skyld i den meget mørke farve.

Det var den 2. februar 2010, at pigen kom ind på Byens Café i den lille by Vrå i Vendsyssel. Pigen og manden kom i kontakt, da manden var gæst på caféen.
 
- Hun sagde, hun ikke havde fået mad i en uge. Hun fortalte ikke, hvor hun kom fra, men at hun havde besøgt nogle venner i Brønderslev og var blevet uvenner med dem, fortalte manden da han vidnede.

Manden tog pigen med hjem, og han fortæller, hvordan pigen stank og at hendes tøj var så ulækkert, at han var nødt til at smide det ud. Pigen fik et bad hos manden.

Manden talte efterfølgende i telefon med pigens biologiske mor, der var bosat på Sjælland. Han aftalte med moderen at sætte pigen på et tog til Sjælland næste dag. Han skulle lægge pengene ud og få dem tilsendt senere.

Tre uger senere kunne manden læse afsløringen af Brønderslev-sagen på tekst-tv. Næsten i samme øjeblik ringede den 21-årige pige til ham og fortalte, at han nok ville blive kontaktet af politiet.

TV2/Nords reporter i retten i Hjørring fortæller, at den 21-åriges ikke-biologiske mor stirrede tomt ud i luften, da pigens hjælper afgav vidneforklaring, mens pigens biologiske far virkede nærmest upåvirket af fortællingen.

Retssagen skal efter planen fortsætte med afhøring af en socialrådgiver fra Brønderslev Kommune, der efter et hjemmebesøg hos familien skrev rosende ord om familien. Der har dog hersket tvivl om, hvorvidt hun skulle vidne eller ej, da en jurist fra Brøndeslev Kommune argumenterer for, at det strider med kvindens tavshedspligt, at vidne i sagen. Kommunen forsøgte yderligere at få nedlagt navneforbud for kvinden. 

Kommunens forsøg på at undgå at vidne blev dog pure afvist. Der var ikke nok grundlag for at følge anmodningen om navneforbud, og fordi kommunen tidligere har givet lov til at vidne, vil socialrådgiveren ikke bryde sin tavshedspligt.