Vikinger ville have sølvskat

Museet Lindholm Høje fik overraskende besøg, da de skulle præsentere ny skat.

Lindholm Høje havde i dag præsentation af en ny udstilling. Tilbage i november fandt arkæologer op mod 300 sølvmønter i Sønder Tranders, som nu er blevet klar til at blive udstillet på museet.

Men åbningen af udstillingen gik ikke helt, som man havde forventet, da en gruppe lokale vikinger stormede museet og med råd og hævede sværd gjorde krav på skatten.

Museumsinspektør Elisabeth Barfoed Carlsen måtte bukke under for flere af vikingernes krav for at få lov til at beholde den dyrebare skat. Alt endte dog uden de store blodsudgydelser, og de stridende parter kunne slutte fred ved at dele et krus mjød.


Seneste nyt

fra Nordjylland