Vildt vejr: Risiko for skybrud i det meste af Nordjylland
Foto: Gitte Larsen / Privatfoto
Varslet gælder for Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Storaalborg og Vendsyssel.
Der er varsel om vildt vejr i det meste af Nordjylland.
Tordenbyger, hagl og lokale skybrud.
Det er ikke just det sommervejr, vi i den seneste tid, har været vant til, men det er nu stadigvæk det, der ligger i vejrkortene for mandag.
DMI har lige udsendt et varsel om risiko for lokale skybrud og vindstød på 15-20 m/s.
Varslet gælder for Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Storaalborg og Vendsyssel.
Der er tale om et skybrud, når der falder 15 mm regn på 30 min.
DMi skriver videre, at man skal være opmærksom på, at lavtliggende områder som eksempelvis kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes.
Derudover skal man tilpasse kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.
Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig.
Luk vinduer og døre. Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer.
Søg ikke ly under træer.
Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som eksempelvis fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.
Varslet gælder for mandag klokken 13-19.