Vinderne i Sangskriverkonkurrencen fra Aalborg
I Spil Dansk Dagen?s sangskriverkonkurrence 2008 blev det Viggo Steincke Berthelsen, som løb med førstepræmien.
Årets danske sang 2008
I kategorien Årets Danske Sang 2008 (med frit valg af tekst), er vindersangen "Hymne til sangen". Melodien er lavet af Viggo Steincke Berthelsen.
Juryen siger:
- Stemningsmæssigt hænger tekst og musik godt sammen, og det på en måde, som rører en. Sangen er melankolsk uden at blive omklamrende. Den fortæller, hvad sange er, og hvad sange kan.
Det er en enkel uden at være banal. Den tager den tid, der skal til for at komme frem med budskabet.
En fornøjelse for Viggo Steincke
Viggo Steincke kom med denne stemningsrapport en times tid efter den glædelige nyhed blev overbragt ham:
- Det har været en fornøjelse at sætte musik til Lars Kaabers smukke tekst. Melodien var der nærmest i forvejen - den skulle jo bare synges. Og lige nu synges der for fuld skrue højtlydt jubelsang: Murerne skælver, glassene klirrer, og hunden er gået ind ved siden af.
Landsdækkende fællessang
Årets Danske Sang (med frit valg af tekst) samt Årets Danske Børnesang vil være en del af repertoiret når Danmarks Radio sender den store landsdækkende fællessang, klokken 11.30-12.00 på Spil Dansk Dagen den 30. oktober.
Resten af repertoiret offentliggøres om to uger.