Voldsom brand - naboer evakueret

En voldsom brand i en tre-etagers ejendom på Aggersundvej i Aalborg gjorde, at flere naboer måtte evakueres.

Branden opstod formentlig på grund af en elektrisk fejl, men teknikere skal undersøge brandårsagen nærmere.

Lejlighedens beboer var ikke hjemme, men i de omkringliggende lejligheder blev beboerne evakueret af frygt for, at ilden skulle brede sig. Det var en genbo, som så ilden og fik slået alarm.

Da brand brandfolkene ankom, stod der flammer ud af soveværelsets vindue og dør, oplyser Indsatsleder Anders Brosbøll.

Der var dog lidt startproblemer før slukningsarbejdet kunne begynde, idet den ene brandbil ikke kunne pumpe vand ud, men i stedet for måtte tappe vand fra en tankbil.


Seneste nyt

fra Nordjylland