Voldsom villabrand ved Tårs
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Kraftig røgudveksling i forbindelse med en villabrand, der formegentlig er opstået i køkkenet.
Slukningsmandskab fra beredskabscenter har det meste af dagen kæmpet for at styre ilden i et gammelt mejeri, der er blevet lavet om til almindelig villabeboelse, i Terpet syd for Tårs.
Ifølge indsatsleder Dennis Ottesen er branden opstået i husets køkken, hvorfra den har bredt sig til taget, hvor den i øjeblikket har godt fat.
Beredskabet har sikret de omkringliggende bygninger, men det er tvivlsomt, hvor meget af huset, der er til at rede. Ingen personer er kommet til skade eller i fare i forbindelse med branden.
Torsdag eftermiddag er huset så nedbrændt, at beredskabet har besluttet sig for at lade det brande ud. Beredskab fra Thisted er på plads for at overvære udbrændingen.