White Hawks en sejr fra semifinalen

Med en knusende 5-1 sejr tirsdag aften hjemme mod Herlev, står Frederikshavn White Hawks nu med det ene ben i semifinalen.

Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Og slutspillet i isligaen har før budt på overraskelser. Men man fristes alligevel til at sige, at meget skal gå galt for White Hawks, hvis ikke de skal spille sig videre til semifinalerne.

Tirsdag aften vandt Frederikshavnerne for tredje gang i træk over Herlev, og da der spilles bedst ud af syv kampe, har vendelboerne nu matchbold, når de to hold næste gang møder hinanden. Det sker fredag i Herlev.


Seneste nyt

fra Nordjylland