Foto: TV2/NORD (Arkiv)

White Hawks får amerikansk back

Den amerikanske back Tim Kunes skifter til Frederikshavn White Hawks.

Ledelsen hos Frederikshavn White Hawks er yderst tilfredse med deres nye back, den amerikanske Tim Kunes.

- Det er en stærk, stærk back, som nu er hentet til Frederikshavn, siger cheftræner Peter Johansson til klubbens hjemmeside.

Den amerikanske spiller har tidligere haft succes i norsk ishockey. Han var i Stavanger Oilers med til at sikre to seriemesterskaber til klubben.

- Tim Kunes mestrer spillets forskellige facetter. Han er kvik på skøjterne og dygtig både i defensiven og det opbyggende spil. Og så er han effektiv i power play-situationerne," siger White Hawks cheftræner Peter Johansson.