Yderligere fire navne til Nibe-Festivalen
Så har Den lille Fede offentliggjort endnu fire navne til sommerens musikfestival i Nibe d. 2. - 5. juli
Rasmus Nøhr
For første gang på Den Lille Fede, men det vel i den grad også på tide. Rasmus Nøhr har de seneste år manifesteret sig som en af landets nye helt store ungdommelige troubadourer. Rasmus Nøhr har tidligere givet os de mange i-øre-og-på-bagen-faldende hits som ?Sommer I Europa?, ?Det Glade Pizzabud?, ?Aura For Laura?, og ?Sjælland?. Numre som har tryllebundet gennemsnitsdanskeren og skabt stemning i hver en fredagsbar. Nu er Rasmus Nøhr så aktuel med ?I Stedet For En Tatovering?, som viser en modnet Rasmus Nøhr, dog uden at det er gået ud over lejrbål stemningen. Det nye album rummer flere af de så Nøhr?ske landeplager. Første udspil, ?Alderspræsident?, sidder f.eks. lige i skabet.
Sha La Las
CD aktuelle Sha La Las er nu klar til Nibe for allerførste gang og altså oven i købet med debutalbummet ?Up Against The Wall Motherfuckers? We Are Sha La Las? i bagagen. Sha La Las, som de seneste måneder har nydt airplay med ?Climbing Rainbows? erkender gerne at inspirationen med en snert findes hos 60-70´ernes Elvis, Brian Wilson og Beatles, men med ditto link til motown og punkscenen, så kommer vi ikke udenom at det også snerper hen imod nutidens scene med navne som Arctic Monkeys, Kaiser Chiefs og Razorlight. Uanset hvad så kunne det godt ligne et af sommerens hotte nye navne denne herlige danske kvartet.
Humanzi
Der skal i den grad holdes på hat og briller, når irske Humanzi lørdag bestiger scenen i ?Rocktemplet? Rocktown. ?The newest rawest sound? Irland har produceret i mange år, skulle eftersigende leveres af Humanzi. Det er en herlig gang punket rock´n´roll med klar adresse til bands som Primal Scream og The Stooges ? men også til de noget mere poppede Franz Ferdinand. Det flyder samtidig i fede dancebeats, tilsat de vilde guitarer, dunkende basgange og en konfronterende og snerrende vokal, når Dublin-kvartetten banker den af. Humanzi, som i 2006 blev kåret som årets nye navn i Irland, og året efter var nomineret til prisen ?Band Of The Year?, arbejder pt. på nyt materiale i samarbejde med Rob Kirvin (New Order) og Richard Rainey (U2), så mon ikke vi i fremtiden kommer til at høre meget mere til denne irske rocksensation.
Roben & Knud
Så er festaberne tilbage i Nibe. Opfordringer har været mangfoldige, og vi elsker jo at have besøg af Roben & Knud. Roben & Knud får i år til opgave at åbne lørdagens program på Rocktown. Vi forventer ren ekstase i området, når Roben & Knud byder på deres mange udødelige hits som ?Skorpionens Sang?, ?Fuglepikke?, ?Andesangen? og ?Træsprit Jeg Elsker Dig?. Glæd jer til en dag, hvor vi sammen skal berøre emner som religion, homoerotik, skolekundskaber, venskab i cirkus og ikke at forglemme dyrs egenskaber.