Ulsted fik bank på udebane: Tabte med syv mål

I lokalopgøret mod Holtet tabte Ulsted stort.

Lokalopgøret mellem Holtet og Ulsted sluttede med en ordenlig øretæve til Ulsted. Hjemmeholdet, som er storfavorit til at rykke op, sendte Ulsted de cirka 6 kilometer tilbage til ulvebyen med en sæk på 8-1.

Allerede efter to minutter bragte Holtet sig i front med 1-0, og der var aldrig tvivl om sejren til Holtet. Det var spil til kun ét mål i hele første halvleg. Første gang Holtets målmand rørte bolden var to minutter før halvleg. Da lykkedes det faktisk for Ulsted at komme i nærheden af Holtets målmand, og Martin Tandal fik scoret til 1-4

I anden halvleg gik Ulsted total ned. Måske skyldes det varmen, måske skyldes det, at veteranen Torben " Tubs" måtte udgå med endnu en skade. Han er meget tvivlsom til retur mødet mod Holtet fredag.

 
 
Foto: Mick Anderson

Kampen sluttede med en sejr til hjemmeholdet på 8-1.

Ifølge rygterne på sidelinjen, så er Martin " hvide" Jensen klar til igen at vise sig frem i målet, når Ulsted fredag aften klokken 17.30 tager imod Holtet i returkampen.

 
 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland